Alle stuves ind i et par taxaer (i min var vi 7 + bagage) i en vældig fart, - et par kilometer ude af byen bliver vi læsset af, og efter et stykke tid kommer en bus, som faktisk allerede er fyldt op. En af hjælperne tager min store rygsæk og kravler op på taget med den! Vild tumult for at få alle op i bussen, skubben og masen - lige den situation man IKKE skal bringe sig selv i!! Men som opstår uden at man næsten fatter hvordan.
Så selvfølgelig var det her, en lommetyv fik fingrene i mine lommer og snuppede min pung med de lokale penge! ØV - ØV - ØV men jo selvfølgelig lidt min egen dumhed! Visakort var også i den pung, men det fik jeg da spærret takket være Anne derhjemme. Eftersom jeg ikke var sikker på om man kan SMS'e til det nummer. Og jeg har stadig dollars, mit pas, billet og Master card. Så pyt - der kunne være sket noget der var meget værre, jeg HAR hørt nogle ubehagelige historier fra Guatemala!
Så jeg takker alligevel min lille maskot på min rygsæk - OG forsynet.
Der sker så det helt fantastiske, at da folk omkring mig forstår hvad der er sket, starter en kvinde på ca. min alder en indsamling af cordobas, så jeg ikke skal stå på bus endestationen i Managua og finde dollars frem fra mavebæltet til en taxa! DA GRÆD JEG!
Jeg blev simpelthen så rørt over at mange af disse, sikkert ret fattige mennesker, havde overskud til dette. Og forresten var der heller ingen der krævede mig penge for busbilletten!
Ved endestationen i Managua hjalp de flinke fyre fra bussen mig med at få fat i en taxa her til Diego som har taget mig ind som couchsurfer.
Så er det blevet torsdag d. 31. Og det er godt nok noget af et specielt sted jeg er havnet!!
Diego er en mand på ca. 55 - han har huset og haven fuld af forskellige dyr.
Han havde advaret mig, og det er jeg glad for :0) De første jeg mødte, efter at to af hans ansatte havde låst mig ind ad porten, var en KÆMPE GRAND DANOIS, en ret stor vist nok Pitbull, en stor hvalp (af en race som bliver endnu større end grand danois'en) og så lige en lille terrier! Så er her en lille hysterisk kat, der terroriserer hundene - den hedder da også Generalen!
I haven er der opbygget et stort bassin med masser guldfisk, koi-karper og et par ret store skildpadder. Så er der to af en slags plastic-lege-pools med 1064 guppyer (han påstår han lige har talt dem :0)
Foruden de to ansatte jeg mødte først, og som ikke bor i huset, - bor også hans maid Jasmin, hun styrer både dyrene og gartneren med hård hånd! Berta, den anden pige, har kun været i hans tjeneste i en måned. Han fortæller at det nærmest er af medlidenhed, fordi hendes mand har forladt hende og børnene. Det er mit indtryk at næsten alle, der bare har lidt fast indkomst, har en tjenestepige ansat.
Diego er en noget excentrisk og selvoptaget person, men meget flink alligevel. Han underviser på et universitet en del af sin tid. Hvad han iøvrigt ellers tjener sine penge på, har jeg ikke kunnet regne ud, men tilsyneladende har han nok af dem! Han er hvid og af spansk afstamning, taler flydende spansk,engelsk og en del fransk.
Han er sikkert temmelig klog, men gider kun høre på sig selv / og fortælle om sig selv. Jeg blev sat til at læse en bog han skriver på, om nogle tanker han har om uddannelsessystemet (GAAAB)!!
Nå men i aftes tog han mig med bag på sin scooter for at få luftet de to største af hundene. Hold da op - de løb fuldstændig pænt ved siden af, men på gaden hvor også bilerne var, og adlød hans mindste kommando! Ret imponerende, men han har også meget skrammel stående, som viser alle de præmier han har vundet med hundene.
Her til formiddag gik jeg en lang tur i dette lidt finere kvarter, hvor det ikke er så farligt. Det er virkelig mærkeligt, for man opdager næsten ikke at der butikker før man står lige ud for dem. Tilfældigvis faldt jeg over en rigtig fin boghandel, som også var udstyret med en cafe - så her fik jeg købt en lille digtsamling skrevet af en pige på 13 år!
Nicaragua er meget kendt for sine fine poeter, der er flere poet-festivaler rundt om i landet, faktisk en meget berømt en hvert år i februar i Granada, men desværre lige efter at jeg er rejst.
I eftermiddags viste Jasmin mig så hvor bussen til Matagalpa afgår. Vi GIK tur med hundene - jeg med den kæmpestore "dansker" og hun med de tre andre i snor. Aldrig har jeg gået tur med en så flink hund! Og hunden vækker virkelig opsigt - alle ser enten med beundring eller skræk på den, og smiler over hele femøren. Mødrene skynder sig at hive børn til sig, så jeg fik øvet mig på at sige "no peligroso" - ikke farlig!
Jasmin synes vist jeg er helt flink, hvilket hun efter Diegos udsagn, ikke altid synes om hans gæster. Hun har lige fortalt mig en hel masse om sin familie i Matagalpa. Den dag jeg kom havde hun været hjemme, fordi hendes onkel var blevet skudt og dræbt af en jaloux mandsperson der mente han fraterniserede med hans kone!
Diego havde heldigvis fortalt mig lidt om det, så jeg lod hende snakke og forstod da også v.h.a. hendes minespil essensen af hvad hun fortalte. Så viste hun mig også en nyhedsudsendelse på computeren, hvor de fuldstændig i detaljeret nærbillede viser den myrdede! Frygteligt - på mere end een måde!
I morgen skal jeg på en byrundtur med Ervin, så får jeg nok et lidt større / bedre indtryk af byen. Lørdag går det videre mod Matagalpa og det glæder jeg mig ærlig talt til. Det er spændende at være gæst i et helt fremmed hjem, men også lidt anstrengende, indtil man lissom finder melodien. Og den er sgu godt nok lidt mærkelig her!
Når manden er hjemme ligger han mest på sengen i sit soveværelse, der fungerer som samlingssted for alle. Ofte sidder begge piger i sengen og nusser hans fødder, eller masserer ham - mens fjernsynet kører for fulde hammer. Gartneren og jeg bliver også inviteret ind for at kigge med! Men Gud ske lov kan jeg undskylde mig med at jeg ikke forstår hvad der sker i TV :0) Her er usansynlig rodet og beskidt alle steder, bortset fra gulvene.Dem svabrer alle nicaraguensere HELE tiden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar