tirsdag den 29. januar 2013

LIDT REFLEKSIONER......

Så er det blevet tirsdag d. 29. Januar og jeg sidder på et billigt hotel i Rivas, og det er blevet tid til at fundere og reflektere lidt.

Det er svært at bedømme hvor lang tid det tager mellem to destinationer, så derfor skal jeg hele tiden være et skridt foran mig selv. Det er vist det Mærsk kaldte rettidig omhu! Så jeg tog afsted en dag før end beregnet for at komme til Managua, men så fik jeg jo set Rivas som er en hyggelig mindre by. Den er ret farvestrålende, fordi de har fået den fantastiske ide at give alle beton"udsmykningerne" noget maling:0)



Nationalsporten her i Nica er BASEBALL - det går de virkelig meget op i! Man går ikke forbi en restaurant, uden at de har en storskærm kørende med en eller anden kamp.
Hotellet ligger lige ved siden af en stor stadion. Da jeg ku se at der foregik noget, listede jeg mig selvfølgelig ind og kiggede på.
De trænede nu bare, - træneren sad på en stol og smed 15 bolde til hver af spillerne een efter een, - hvorefter de hamrede boldene ind i et lille net. Ikke en eneste slog huller i luften! Der kunne vi godt lære noget på Hesselløkke når vi spiller rundbold :0)



Jeg er rigtig glad for at jeg valgte at rejse alene. Det giver virkelig frihed, til at gøre nøjagtig det man selv synes. Og man kommer meget lettere i snak med de lokale.
På min tur rundt i Rivas i eftermiddags, blev jeg anråbt af et par ældre damer, der forsøgte at sælge mig en soveplads i deres hus. Jeg afslog med et smil, og fortalte at jeg boede her på hotellet, - men så kan det nok være at jeg blev krydsforhørt! Om og hvorfor jeg rejste alene? Hvor mange børn jeg havde? Hvor min mand var? Børnebørn? - og derefter belært om at man skal passe på, "muy peligroso" (meget farligt) o.s.v. - men de var nu meget søde, tror det var en gammel mor og en ældre datter :0)

Men der ER også ulemper ved at rejse alene på denne måde! F.eks. har man kun sig selv at stole på i f.h.t. at finde vej - det er også altid dyrere at overnatte, at køre i taxa, og at booke en guidet tur.
Det sidste er lidt træls, for der er en del steder i naturen man ikke kan komme uden guide. Jeg har oplevet at en tur blev aflyst, og er ret sikker på det var fordi der ikke var andre, selvom guiden ringede og sagde han var syg! Nå men jeg fik da mit depositum tilbage. I Merida skulle man også være to i en kajak hvis man ville ud i Istian River Swamps, hvor der er et rigt dyreliv med både alligatorer, skildpadder, sværdfisk og flotte fugle.



Man skal også altid finde nogle at alliere sig med, hvis man er nødt til at efterlade sin bagage kortvarigt. Men eftersom her faktisk er utroligt mange søde og rare mennesker, er det ikke et stort problem. Nicaraguenserne ER virkelig venlige - og (mange) meget smukke! De allerfleste man møder på gaden hilser og nikker. Selv de fleste taxachauffører er rare og hjælpsomme.
Hvor gode de er mod deres dyr ved jeg ikke helt. Her er i hvert fald en hulens masse magre, grimme, haltende hunde på gaderne. Og de skider ALLE STEDER!
Helt derude hvor "kragerne vendte" i Merida, var det morsomt at se hvordan alle husdyr heste, køer, grise høns og hunde løb fordrageligt rundt imellem hinanden.






Det var der, hvor fattigdommen for alvor lod sig se! Små bitte hytter slået sammen af gammelt træ eller grene der var bundet sammen, forskellige blikplader på taget, en gammel klud eller et stykke plastic gjorde det ud for en dør! Paradoksalt nok lå de ofte side om side med forholdsvis pæne, murede huse.
I dette hus var der udskænkning til de der ventede på bussen for at komme afsted fra Merida. I træhytten til højre var der æg, frugt og grønt til salg. Bagved borde og bænke til de rejsende. Til venstre, bag blikplader og snavsede tøjstykker boede familien med i hvert fald 2-3 børn.



Nogle af de "fattige" huse er så godt nok bygget mere i, hvad jeg tror er, den oprindelige byggestil på landet, med flotte, flettede tage af palmeblade.



DET FØLGENDE ER HUGGET FRA PREBENS HJEMMESIDE:
www.nicaragua.centralamerika.dk

Nicaragua har ikke restriktioner for ind- og udførsel af udenlandsk kapital.
Udenlandske virksomheder, der arbejder i Nicaragua, har frihed til at flytte kapital uden restriktioner. Det er tilladt for udlændinge at eje ejendom, og der eksisterer ikke nogen former for særregler eller love for udenlandske investorer. Der findes forskellige incitamenter til at gøre forretninger i forskellige sektorer. De vigtigste incitamenter findes i turistsekoren, eksportsektorene, energisektoren samt i "Zonas Francas" (toldfrie produktionszoner).

Zonas Francas foretrækkes ofte af udenlandske investorer, da disse zoner besidder 100% skattefritagelse på moms, betaling af ejendoms- og kommuneskat samt fritagelse for alle afgifter på importerede maskiner og råmaterialer.

En anden attraktiv skattefritagelse gives gennem "turistbegunstigelsesloven", lov nr. 306 (Ley de Incentivos Turísticos). For turistrelaterede projekter bevilger loven fra 80-100% skattefritagelse på ejendom over en 10-årig periode og skattefritagelse ved køb og salg af materialer og udstyr.

Desuden eksisterer en lov (lov nr. 344) om investeringsbeskyttelse af udenlandske virksomheder, som blandt andet sikrer gunstige forhold for danske virksomheder som ønsker at investere i Nicaragua. Se mere om lov nr. 344 (Ley de Promoción de Inversiones Extranjeras).

Arbejdstiden i Nicaragua svinger fra 40 til 80 timer om ugen, alt afhængig af produktionen og firmaets politik. For mere information om arbejdslovgivningen i Nicaragua kan man kontakte det Nicaraguanske Arbejdsministerium.
Kilde : Det Danske Udenrigsministerium.


Så det er jo nok ikke ALENE for at yde humanitær bistand de kære, rige danskere flytter til Nicaragua!!
Ervin (dansker der har boet i DK med sin Nica-hustru som nu er en slags boligminister) - nå han fortalte at Sonja og Eigil havde sagt at de simpelthen havde som mål IKKE at tjene flere penge. Og Eigil havde så selvfølgelig, med sit vendelbo-humoristiske glimt i øjet tilføjet "men det går sgu ikke for godt!"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar