Så afsted gik det på mine, i forvejen, godt ømme knæ! Jeg tænkte at hvis jeg blev alt for meget i tvivl, måtte jeg jo bare vende om. Jeg skulle jo være sikker på at være nede og ude i heliporten senest kl 16:15. Billedet herunder er taget aftenen før. Jeg eksperimenterer lidt med cameraet.
Men kors i hytten hvor var der mange myg! Alle de små smeltevandssøer er sikkert helt ideelle for udklækningen. Jeg har rigeligt med myggespray på, så det egentlig ikke fordi de stikker. Men de svirrer om hovedet på een så man får dem ind i både ører, næse og mund - meget ubehageligt! Så her var jeg glad for en myggehat, som heldigvis også mange andre både indfødte og turister går med. Ellers ville jeg føle mig temmelig idiotisk :0)
Nå men et godt stykke oppe,hvor jeg rigtig skulle til at klatre opad, stod jeg alligevel og var i tvivl. Det er bare med at vende sig om og se tilbage for at tage bestik af hvilken vej man kom, og prøve at bide mærke i nogle fixpunkter! Og så sker der det, at der kommer to kvinder og et stor skolepige imod mig. De taler dansk og jeg spørger dem lidt til råds.
" Du kan bare følges med os" - siger den ene som tydeligvis er meget erfaren, og det gjorde jeg så. Og sikken et held! De to kvinder vidste alt om bjerget og alle blomster og dyr der fandtes. Så jeg fik forklaret navnene på alle smukke blomster vi mødte, faktisk nogen ret forskellige fra dem jeg havde set i Eqi og omkring Ilulissat.
Der var både Rosenrod - som er god til snaps, Vibefedt - som er lille bitte og minder om viol, men med helt anderledes blade og Satyrblomst - en lille smuk, gul Orkide. Der var også masser af enebær, som Heidi plukkede sammen med masser af de små arktisk birk, hun er dygtig til at binde blomsterkranse og strikke i moskusuld, fortalte Buuti.
Så var der Grønlandsk Post med smukke flødefarvede blomster, som havde en utrolig akromatisk duft. Jeg havde set den før, men troede at det var en slags Azalea.
Buuti, som hende jeg talte mest med hed, fortalte mig det grønlandske navn som betød "den der ligner en kajak" - fordi bladene havde kajakfacon. Faktisk havde jeg aftenen før fundet nogle blade i en kop i køkkenet, - og siden de havde en dejlig duft brugte jeg dem i en rejesuppe.
Buuti, som viste sig at være en meget kendt og anerkendt kunstmaler fra Qaqortoq, var utrolig sød og interessant at tale med. Og det viste sig at hun engang for 25 år siden havde udstillet en del billeder på Kegnæs Færge! Hun kom mange steder i verden og udstillede sine billeder. Fortalte også om et relief hun havde lavet til Katuaq - Kulturhuset i Nuuk - men desværre havde jeg ikke set det under mit korte besøg der. Til gengæld havde jeg lagt mærke til hendes isbjørnebilleder i Glacier Shop i Ilulissat!!
Nå vi fik dyppet tæerne i det Buuti kaldte sit badekar, og delte vores frokost.
D.v.s. det var nu mest mig der smagte på deres Matak (denne gang fra hvalen Sildepisker) små tørrede Ammassaker (som er en Loddefisk) tørret torsk, sortebær OG sælspæk i sin egen tran!
Det smager faktisk slet ikke så dårligt. Hun siger man skal sammenligne smagen med gammel ost, hvilket rammer meget godt. Hun dyppede blomsterne fra Rosenrod i tranen, og de to ting klædte hinanden smagsmæssigt!
Efter ca. 4 timer var vi nede igen, gik lidt langs med søen og så var jeg tilbage ved Højskolen hvor min bagage stod. Jeg fik fat i en taxa og var så heldig at han vidste hvor Buutis atelier lå, vi havde aftalt at jeg lige skulle kigge forbi hvis jeg kunne finde det. Så nu har jeg tilbudt hende at leje sommerhuset billigt, hvis hun skulle komme til Kegnæs igen, hvad hun havde megen lyst til. Vi udvekslede selvfølgelig visitkort :0)
Jeg fik min tunge kuffert tjekket ind i heliporten og fandt så en hurtig smutvej ned til byen. Undervejs kom jeg forbi Great Greenland Furhouse, hvor de forarbejder og syr ALT i sælskind. WAUW...det var flotte ting. Desværre havde jeg ikke tid til en rundvisning på systuen, men bare at gå rundt i deres butik var en oplevelse. Paradoksalt nok lå fabrikken på det mest beskidte område i havnen, og selve bygningen så absolut ikke ud af noget udefra.
Så nåede jeg også at se det lille, men utroligt fine museum i byen. Det var den gamle Kolonibestyrerbolig, hvor der lige nu er en udstilling med Per Kirkebys fotos fra Grønland. Ovenpå kunne man se gæsteværelserne hvor bl.a. Knud Rasmussen har boet mellem sine ekspeditioner.
Og så var der en fantastisk udstilling af en lokal kunstners Tupilakker - han havde først ernæret sig som fisker og i andre erhverv, men måtte p.g.a. tuberculose finde andet at leve af. Disse Tupilakker er noget af det fineste og mest gennemførte jeg har set, man kunne tydeligt se at han havde sin helt egen stil.
Der var også flotte billeder af Gitz-Johannsen, og flere andre kunstnere. Herunder en collage af Per Kirkebys billeder.
MEN HVAD ser jeg så pludselig? To fine akvareller af Buuti (Bodil Pedersen som jeg mødte på fjeldet) som museet ejer. Og så kunne jeg sørme købe en pakke kort med 12 forskellige af hendes smukke isbjørnebilleder, et for hver måned i året!!
Hun er forresten medlem af samme kunstnergruppe som Aka Høegh, og var også ven med hende. Fortalte at jeg måske ville møde hende i Igaliko, hvor jeg slutter mit eventyr her i Grønland, for der har Aka Høegh sommerhus. Nå SÅ heldig kan jeg vist ikke være!
Jeg svævede nærmest tilbage til Heliporten hvor maskinen selvfølgelig var forsinket, så jeg måtte ringe til Jackey i Narsarsuaq som beroligende mig med at de nok skulle finde ud af hvornår jeg kom dertil.
Turen i helikopter gik fint, sjovt at flyve lavt hen over fjeldene og igen udsigt til indlandsisen. Der stod en dansk fyr Claus og tog imod mig i lufthavnen, og en anden yngre gut kørte til havnen og sejlede mig over til Qassiarsuk. Det var godt nok temmelig blæsende og han havde svært ved at lægge til, men ved fælles hjælp fik vi båden til at ligge stille så længe at jeg fik min kuffert med i land.
Så måtte jeg selv slæbe den op til "Det blå Hus" som viste sig at ligge oppe ad en stejl, stenet vej. Puha...så ønsker man at man havde ladet halvdelen af sin bagage blive hjemme! Hvad jeg ærlig talt også skulle ha gjort!!
Huset står altid åbent fandt jeg ud af, så jeg gik ind og fandt et tomt værelse. Der er fire værelser hvoraf de to var optaget. Det viste sig at være 4 svenskere på min alder, som kom tilbage fra en tur en times tid efter jeg var ankommet. Her er et veludstyret køkken og stue med den skønneste udsigt over Eriksfjorden.
Jeg havde nu bestilt aftensmad på vandrehjemmet som lå lidt nede af vejen. Det viste sig at være ejet af en spanier som også ejer et rejsebureau Tierra Polares - så der var stort set kun spaniere.
Men heldigvis også en dansk fysioterapeut Krestine fra Sissimiut. Hun havde vandret i flere dage fra Narsaq med telt på ryggen,GPS og kompas. Det synes jeg er lidt sejt! Vi fik os en hyggelig snak om både det ene og det andet. Hun har været heroppe i næsten 3 år, men havde sagt op til 1.august for at være guide et par måneder før rejser hjem til efteråret. I morgen går hun lige de 7 kilometer til Tasiusaq, for at tage på kajaktur imellem isbjergene i fjorden derovre. Hun har været heldig og møve sig ind hos en hel flok spaniere på vandrehjemmet, som har en erfaren guide med. Det beroligende mig lidt, for hun er ikke særlig vant til at ro kajak! Men sej er hun!!
I dag lørdag d. 20. Juli har jeg så fået set alt her på Brattahlid, det er virkelig et spændende historisk område, og meget smukt og så grønt så grønt! Man forstår hvorfor "de norrøne grønlændere" - som historikerne ynder at kalde vikingerne - kaldte landet sådan. Nogle amerikanere har bekostet en flot statue af Leif den Lykkelige som fandt Vinland (Nordamerika), for at fejre 1000 året for hans opdagelse. Han var søn af Erik den Røde der jo fandt og navngav Grønland, da han var landsforvist fra Island.
Man har også lavet en flot rekonstruktion af Thodhildes Kirke, hun blev kristen før sin mand Erik den Røde. Rekonstruktionen ligger nøjagtig hvor man har udgravet kirken, som kun måler ca. 2x3 meter!
Jeg har ikke gået så meget men passet lidt på mine knæ som bliver ved med at skabe sig! Svenskerne gik videre i formiddags, så nu har jeg igen et helt hus for mig selv, men smukkere udsigt og omgivelser end på højskolen :0)
I morgen søndag bliver jeg hentet tilbage til Narsarsuaq, hvor jeg skal bo på vandrerhjemmet. Jeg kan sidde her ved spisbordet og følge med i flyene der letter og lander i Narsarsuaq. Håber jeg får tid til en tur ud til blomsterdalen. Og måske har de wi-fi så jeg kan få internettet lidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar