TORONTO.

Ja men for 28 ekstra Ca$ fik jeg da min kuffert med til Toronto!!
Ziba havde lovet at hente mig der, og efter at jeg havde ventet en halv times tid dukkede hun også op. Men jeg nåede da lige at blive lidt nervøs, og begyndte at udtænke plan B. Hun bor på 29. etage i et condominium byggeri - hvilket betyder ejerlejligheder! Hun ejede den dog ikke selv, men lejede af en eller anden rig person som sikkert havde flere af den slags. De fleste af højhusene i Toronto er condominiums, fortalte hun.

Hun er af tamilsk afstamning, men havde været gift med en singalesisk mand i sin tid på Sri Lanka. Sjovt nok kune Vino i Montreal se det på hendes navn!
De havde fået en søn, og p.g.a. krigen tilbage i 80'erne flygtede hun til Tyskland, hvor hun boede i 8 år. Det var meningen at manden skulle følge efter, - men hun fandt hurtigt ud af, at han hyggede sig med andre kvinder. Så de blev skilt og hun har opdraget sin søn alene i Tyskland og i Canada. En stor del af hendes familie bor her i Canada, og som alle tamilere er der stærke traditioner for at holde sammen og hjælpe hinanden økonomisk.

Det gjorde hun også, inklusive en ældre bror som nu bor i Indien. Men hun havde nu også en masse beklagelser, over hvor meget hun syntes de andre udnyttede hende. Måske har hun været den der har været smartest og fået sig en uddannelse. I hvert fald kaldte hun sig ejendomsmægler af profession, og der var også et sted, hvor hun havde lidt kontor. Men det var ikke nemt at tjene penge kun ved dette, - åbenbart er ejendomsmægler virksomhed noget anderledes skruet sammen her i Canada. Så hun var i fuld gang med at søge job! Selvom hun fik en slags folkepension, hun er lige fyldt 60.
I Canada er det meget forskelligt hvornår man bliver pensioneret, - hvis man har været organiseret i en af de gode "unions" kan man få folkepension når man har arbejdet 30 år. I Windsor mødte jeg en mand som fortalte han havde været pensioneret siden han var 40!!!!

Ziba bor alene med sin søn på 32 år. De har begge et soveværelse og et badeværelse. Stue og køkken ud i et, men stuen er godt nok bitte lille og "udtamponeret" med store, tunge møbler. Jeg ligger på sofaen, som sådan set er komfortabel, men jeg må kante mig rundt omkring de andre møbler :o)
Der er en minimal balkon, som hun bruger til at opbevare vinterdæk til bilen.
Sønnen Jeef arbejder vist som IT ingeniør, men på skift om natten. Fint nok for mig, så kan jeg bruge hans badeværelse (selvom det godt nok er det mest snavsede jeg længe har set :o)
Ellers er der nu rimelig pænt, jeg tror Ziba har som princip ikke at gøre rent for ham. Men hun er godt nok en hønemor og jeg har på fornemmelsen at han ikke nænner at flytte fra hende, selvom han måske gerne vil. Han har haft flere kærester, men ingen der rigtig har holdt ved. Han spiser næsten aldrig hjemme, men ude i byen med sine venner, hvilket hun beklager sig noget over!


Ziba er såmænd rigtig sød og rar og ved ikke alt det gode hun vil gøre for mig.
Men da hun skrev at hun havde booket et hotel til os i Niagara Falls, blev jeg en smule betænkelig....det havde vi ikke aftalt...og jeg tænkte: Gud ved til hvilken pris? Jeg selv havde forestillet mig at tage på en dagstur med et busselskab fra Toronto.
Det viste sig at hun kommer der ret ofte sammen med sin familie. Hendes gamle mor interesserer sig kun for at spille i Casinoet, så det gør de åbenbart så meget at de er en slags VIP medlemmer. Dette giver hende nogle månedlige points som hun kan bruge om hun vil. Og det nyder jeg så godt af! Tænk at bo i et hotelværelse til 600 dollars - og udsigt direkte til Niagara Falls!! Spise både morgenmadsbuffet OG stor aftenbuffet...uden at betale en klink!! Jeg ku næsten ikke finde en grimasse der ku passe :D

Fredag aften da jeg kom, havde hun lavet dejlig mad til os. Derefter syntes hun vi skulle en tur ned Down-town og se byen "by light" - rigtig fint! Der har været Pan-American games så der var en masse mennesker der nød den lune aften i byen. Og jeg fik nogle gode skud af det 553 mtr høje CN-tower, som lyser i forskellige farver om natten.
Lørdag tog vi så afsted til Niagara Falls - godt nok ret sent! Ziba er temmelig uorganiseret og omstændelig :o) Turen dertil tog dobbelt så lang tid (2,5 timer) end sædvanligt, der var tæt trafik,som måske skyldtes Pan-American games. Der er 3 baner på highway'en - den længst til venstre formodes at være den hurtigste, - og så har de lavet et system hvor kun biler med 3 personer eller flere må køre der. På den måde vil de fremme samkørsel og energi besparing.

Da vi endelig kom frem, blev vi først tjekket ind i det formidable hotelværelse med to King-size-beds og kæmpe badeværelse. I en park tæt ved var der en eller anden Sikh-indisk dansekonkurrence i gang, så det vrimlede med indiske mennesker med turbaner, fine sarier og guldsmykker. Ziba mente aldrig hun havde oplevet så mange mennesker der!

Vi købte en sandwich i en Tim Hortons, som er Canadas svar på Starbucks (dem er der nu også en del af). Bagefter kørte vi så til den lille historiske og pittoreske Niagara on the Lake, som virkelig er den yndigste lille by man kan forestille sig. Vejret var skønt, - høj solskin og 27 grader..mindst!
Vi gik en lille tur og så på byens huse, og ned til søen Lake Erie. Der var rigtig mange familier på weekend udflugt med madkurve og legetøj rundt om i parkerne. På den anden bred er det USA hvor der ligger et gammelt malerisk fort.
På vej tilbage kørte vi forbi et stort kraftværk som selvfølgelig udnyttede de stærke strømme i floderne. Vi så det berømte Floral Clock som i år fejrede 100 års fødselsdag. Hvert år bliver det plantet til med smukke nye blomster, - kraftværket driver urviserne, og bagfra kunne man gå ind under hele molevitten og se de tekniske installationer.
Vi fortsatte tilbage ad Niagara Parkway, som Churchill engang har kaldt verdens smukkeste søndagskøretur. Og vi nød da også alle 56 km.

Vel hjemme på hotellet fik vi et hurtigt bad og måtte så gennem Casinoet for at komme til den kæmpestore buffet restaurant. Det er sådan noget lignende som Mongolian barbecue X 5!!!! Så vi blev mætte - og gik en aftentur ned for at se faldende i aftenbelysning. Det var såmænd rigtig smukt, men der er godt nok en masse gøgl og lir rundt i byen - et mindre Las Vegas beskriver min rejseblog den også som.

SÅ kastede Ziba sig over spillemaskinerne! Jeg gider ikke bruge penge på den slags, - men det var da sjovt at se rundt på alle disse mennesker der spillede løs på maskinerne. Efter nogen tid var klokken blevet midnat og jeg gik i seng, - vågnede dog mange gange og undrede mig over at Ziba stadig ikke var i sin seng.
Kl. 6 kom hun dog listende og da jeg stod op kl 8 vågnede hun og fortalte stolt at hun havde vundet 1000 $ med en indsats på 40 $!!!! Så man må da sige at vi var en rigtig dårlig forretning for Casino Fairview Falls Hotel :o)))

Efter morgenmaden blev hun selvfølgelig nødt til at lægge sig igen, mens jeg gik en tur rundt omkring ved vandfaldene i dagslys. Omkring middagstid satte vi næsen mod Toronto igen, - jeg var lidt utryg ved at hun havde sovet så lidt, men heldigvis var der meget mindre trafik end dagen før. Så turen hjem gik hurtigt.

Vel hjemme på 29. etage krøb Ziba under dynen igen efter at ha forklaret mig hvordan jeg kom med Subway'en ind til byen. Det var ret nemt - også at finde rundt i Toronto. Jeg stod af på en station tæt på Art Gallery of Ontario, men var godt klar over at jeg ikke kunne nå at se selve museet, gik dog lidt rundt i foyeren og shoppen som solgte mange lækre ting.
Det interesserede mig fordi den berømte canadiske arkitekt Frank Gehry har stået for en spændende indretning, da museet blev renoveret for år tilbage. Det er ham med Guggenheim og oplægget til Sønderborgs havnefront.
Formålet med turen var også, at orientere mig om den store Union Station, hvor jeg skulle køre fra tirsdagen efter. Den har været under ombygning gennem nogle år, og er først færdig i slutningen af 2016.
Det hele gik som smurt - indtil jeg kom tilbage til den station hvor jeg skulle af! Jeg var gået ind et sted - og kom nu ud et helt andet sted fra den store undergrundsstation! Så da måtte jeg tilsidst SMS'e til Ziba og spørge om vej. Det var hun nu ikke for smart til at forklare, men heldigvis mødte jeg en flink mand med en MEGET smart telefon, hvor han sagde adressen højt og så fandt hans GPS den vej jeg skulle gå! Fagre nye verden!!
Jeg er forresten også blevet ret glad for aircondition - det er godt nok en velsignelse når der er 33 graders fugtig varme i en storby!!

Torsdag d. 27.juli var min sidste dag i Toronto - og faktisk var der nogle ting i byen jeg gerne ville ha udforsket, men Ziba havde meget lyst til at vi skulle tage til stranden, - og jeg syntes ikke jeg kunne sige nej.
Det var tydeligt at hun nød at have besøg af mig, og benyttede lejligheden til selv at få oplevet noget i selskab med et ikke-familie-medlem, - hun sagde det faktisk lige ud. Jeg tror måske hun følte sig lidt ensom, eftersom sønnen næsten aldrig var hjemme.

Så vi tog til Sauble Beach ved Lake Huron halvvejs op til Bruce Peninsula. Det betød en køretur på 3 timer! Vi badede en time, shoppede en time, spiste en time....og så kørte hun 3 timer hjem igen!! Canadierne regner det ikke for noget at køre lange strækninger i deres store biler, - men Zibas var nu bare en lille gammel Peugeot som næsten havde kørt 300.000 km. Den havde forresten en rød alarmlampe som lyste uafbrudt, så jeg frygtede konstant at den skulle bryde sammen. Det gjorde den så heldigvis ikke :o)

Fredag formiddag tog jeg så igen Subway'en ind til Down-town, fandt mit tog til Windsor, og glædede mig til at møde Maria, som egentlig er grunden til at jeg i det hele taget tog afsted nu i år.




- Posted using BlogPress from my iPad